Lørdag 29/5 rykkes til 12/6

Hej alle,

Jeg må med beklagelse desværre aflyse dagens kode-café (29/5 kl. 10-12) pga. for få tilmeldinger. Vi håber at samle nok tilmeldte til næste gang – hvor vi også vil tilbyde man kan deltage online. Vi har i denne sæson ikke haft annonceret efter nye elever, men det vil vi gøre i stor stil således at hele Sorø vil kende til vores super “klub”… Næste gang (12/6) er sidste gang for denne sæson – så vi håber på mange tilmeldte.

Ha en god weekend
Christian Christensen
CP4180

Opstart Forår 2021

Hej alle,

Så er det i dag vi åbner dørene igen – vi er klar med både scratch, microbit, bit-bot, html, java, c#, css, 3D print, 3D Briller, hardware forsøg, åbne PCer, Arduino, Arcade maskiner, byg-selv-kontrollere og meget mere… så vi håber en masse vil benytte muligheden af vores fantastiske tilbud – så vi kan få interessen for teknik hjulpet godt på vej… (igen) …

Vi ses lørdage 15/5 + 29/5 + 12/6 – kl. 10 til 12 … på skolevej.

Venlig hilsen

Instruktørerne
CP4180

Stadig lukket ned 2021

De gæve pirater ligger underdrejet i et store hav grundet pandemien der hærger ind i landet. Hænger fast og holder ud, ind til det er sikkert at gå i havn.

Godt nytår til alle.

Vi holder stadig fast i regeringens råd og forsamlings forbud. Hvilket kun giver mening. Det skal være sikkert, at være sammen igen før vi kan samles omkring nørderier, kode og computere.

Vi vil i den kommende tid, afholde et møde omkring hvad der kan gøres i denne tid.

Hvis i har forslag eller har projekter i vil dele, så skriv til os, så vil vi se om hvad og hvordan det kan lade sig gøre at dele noget online.

Som det ser ud nu, så er der ikke de store forhåbninger om at åbne op før sommerferien.

Venlig hilsen

CP4180

Coding Pirates aflyst indtil videre

Grundet de seneste udmeldinger fra sundhedsstyrelsen, har vi valgt at aflyse de fysiske Coding Pirates møder indtil videre.

Vi arbejder på, om vi kan finde et digitalt alternativ til det fysiske fremmøde

Med venlig hilsen
Coding Pirates Sorø

Skattekiste-mester søges

Coding pirates Sorø søger skattekiste-mester (landkrabber plejer at kalde det for en kasserer)
Vores skattekiste-mester skal på langfart, og vi søger derfor en som vil passe på vores penge og holde styr på regninger for os.

Du får primært til opgave at:
●  Holde øje med at vi ikke når bunden af skattekisten. Til det får du adgang til vores netbank så du til enhver tid kan se ned i kisten
● Holde resten af bestyrelsen løbende orienteret om status på skatten
● Deltage på bestyrelsesmøder ( Ca. et par timer 2 gange årligt)
● Overføre penge til vores frivillige pirater, når de har lagt ud for diverse indkøb
● Lægge budget for det kommende år sammen med formanden
● Holde øje med at foreningen modtager det rette beløb fra hovedforeningen, ved sæsonstart (2 gange årligt)

Vi har disse ganske få krav til dig:
● Kan finde ud af at logge på en netbank og bruge den
● Kan navigere nogenlunde i Excel eller andet regneark
● Er samarbejdsvillig
● Og da du jo er ansvarlig for alle vores guldmønter er du naturligvis også ærlig og loyal.

Der er tale om et tidsforbrug på Ca 1 time om måneden.
Vi drømmer om at du kan komme igang med det samme, så vores gamle skattekiste-mester kan nå at vise dig hvordan det hele fungerer (der er også skrevne vejledninger).

Har du lyst til at være med i en frivillig forening, kan du kontakte os her: soro.codingpirates@gmail.com

Coding pirates Sorø er en lille forening med Ca. 10 frivillige voksne.
Vi underviser børn og unge i programmering, spil og generel forståelse for og fornuftig brug af computere.
Blandt foreningens frivillige er der et hyggeligt fællesskab, og vi mødes en gang imellem i et socialt regi for at spise lidt mad eller over en kop et eller andet.

Generalforsamling 2018

Der indkaldes til generalforsamling 2018 for Coding Pirates Sorø.

Forsamlingen bliver afholdt på Skolevej 1C (Ung Sorø) d. 20. April kl. 20 med følgende dagsorden:

  1. Velkomst samt valg af dirigent
  2. Fremlæggelse af revideret regnskab 2017
  3. Fremlæggelse og godkendelse af budget 2018
  4. Foreningens aktiviteter
  5. Vedtægtsændringer
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
    1. Eventuelt valg af revisor
  7. Indkomne forslag
  8. Eventuelt

Opstillede kandidater er:

  • Formand: Kim
  • Næstformand: Christian
  • Kasserer: Luise
  • Suppleanter (Lars og Søren W)

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest en uge før generalforsamlingen. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal.

Vel mødt