Efterårsworkshop

Vi glæder os til at se jer i morgen lørdag 21/10 – til en Efterårsferie-workshop.

Vi starter kl 9 og er færdige ca. kl. 13.

Tilmelding sker via Facebook og betaling via hovedforeningens hjemmeside.

Sæsonstart 18. februar 2023

Så er vi tilbage med ny sæson !!

Vi starter året d. 18/2-2023 kl. 10 på Sorø Privatskole… undervisningen er hver 14. dag – og vi vil på Facebook oprette events for hver undervisningsgang.

https://www.facebook.com/groups/CodingPiratesSoroe/

Tilmelding sker via hovedforeningens hjemmeside og koster 400 kr. for et halvt år (1 sæson). Vi åbner for tilmeldingen snart – og skriver ud når den er klar.

Både nye og erfarne er velkomne – og vi håber på 15 -20 betalende medlemmer og 25-50 betalende støttemedlemmer. Vi glæder os allerede til at se jer (igen).

Venlig pirat hilsner Hele CP4180 Teamet.

Sæson START Marts – 2022

Hej alle,
Så er vi klar igen efter vinteren til en ny sæson Coding Pirates. Vi glæder os til at se jer i vores lokaler på Sorø Privatskole – med opstart lørdagene d. 5. + 12. + 26. marts -2022 kl. 10 til 12. Derefter er det hver anden lørdag dvs. 26/3, 9/4 osv. Helt frem til 4/6 hvor vi afholder afslutning. Medlemsprisen er fortsat kun 300 kr. for en hel sæson – og igen i år vil vi være en stor gruppe undervisere som glæder os til at undervise i varierende emner – men også give plads til de elever som selv har en konkret projekt de vil arbejde med – og “bare” skal støttes i.
Vi vil i denne sæson forvente mere formel undervisning, da vi er ved at være tilbage i mere normale rammer, og vi har de fleste instruktører tilbage på holdet igen. Tilmelding til denne sæson sker ved man dukker op eller via https://codingpirates.dk/tilmelding/ (Bemærk: Systemet kan have en fejl som ligner der er venteliste, men ALLE får en plads).
Du kan allerede nu “reservere” en plads ved at blive medlem i vores Facebook gruppe og krydse dig af på vores Event her på FB på intro-datoen… Vi glæder os til at se så mange som muligt.

OPDATERING 7/3: Der er stadig 19 ledige pladser – så alle er velkomne.

Stadig lukket ned 2021

De gæve pirater ligger underdrejet i et store hav grundet pandemien der hærger ind i landet. Hænger fast og holder ud, ind til det er sikkert at gå i havn.

Godt nytår til alle.

Vi holder stadig fast i regeringens råd og forsamlings forbud. Hvilket kun giver mening. Det skal være sikkert, at være sammen igen før vi kan samles omkring nørderier, kode og computere.

Vi vil i den kommende tid, afholde et møde omkring hvad der kan gøres i denne tid.

Hvis i har forslag eller har projekter i vil dele, så skriv til os, så vil vi se om hvad og hvordan det kan lade sig gøre at dele noget online.

Som det ser ud nu, så er der ikke de store forhåbninger om at åbne op før sommerferien.

Venlig hilsen

CP4180

Skattekiste-mester søges

Coding pirates Sorø søger skattekiste-mester (landkrabber plejer at kalde det for en kasserer)
Vores skattekiste-mester skal på langfart, og vi søger derfor en som vil passe på vores penge og holde styr på regninger for os.

Du får primært til opgave at:
●  Holde øje med at vi ikke når bunden af skattekisten. Til det får du adgang til vores netbank så du til enhver tid kan se ned i kisten
● Holde resten af bestyrelsen løbende orienteret om status på skatten
● Deltage på bestyrelsesmøder ( Ca. et par timer 2 gange årligt)
● Overføre penge til vores frivillige pirater, når de har lagt ud for diverse indkøb
● Lægge budget for det kommende år sammen med formanden
● Holde øje med at foreningen modtager det rette beløb fra hovedforeningen, ved sæsonstart (2 gange årligt)

Vi har disse ganske få krav til dig:
● Kan finde ud af at logge på en netbank og bruge den
● Kan navigere nogenlunde i Excel eller andet regneark
● Er samarbejdsvillig
● Og da du jo er ansvarlig for alle vores guldmønter er du naturligvis også ærlig og loyal.

Der er tale om et tidsforbrug på Ca 1 time om måneden.
Vi drømmer om at du kan komme igang med det samme, så vores gamle skattekiste-mester kan nå at vise dig hvordan det hele fungerer (der er også skrevne vejledninger).

Har du lyst til at være med i en frivillig forening, kan du kontakte os her: soro.codingpirates@gmail.com

Coding pirates Sorø er en lille forening med Ca. 10 frivillige voksne.
Vi underviser børn og unge i programmering, spil og generel forståelse for og fornuftig brug af computere.
Blandt foreningens frivillige er der et hyggeligt fællesskab, og vi mødes en gang imellem i et socialt regi for at spise lidt mad eller over en kop et eller andet.