Stadig lukket ned 2021

De gæve pirater ligger underdrejet i et store hav grundet pandemien der hærger ind i landet. Hænger fast og holder ud, ind til det er sikkert at gå i havn.

Godt nytår til alle.

Vi holder stadig fast i regeringens råd og forsamlings forbud. Hvilket kun giver mening. Det skal være sikkert, at være sammen igen før vi kan samles omkring nørderier, kode og computere.

Vi vil i den kommende tid, afholde et møde omkring hvad der kan gøres i denne tid.

Hvis i har forslag eller har projekter i vil dele, så skriv til os, så vil vi se om hvad og hvordan det kan lade sig gøre at dele noget online.

Som det ser ud nu, så er der ikke de store forhåbninger om at åbne op før sommerferien.

Venlig hilsen

CP4180

Coding Pirates aflyst indtil videre

Grundet de seneste udmeldinger fra sundhedsstyrelsen, har vi valgt at aflyse de fysiske Coding Pirates møder indtil videre.

Vi arbejder på, om vi kan finde et digitalt alternativ til det fysiske fremmøde

Med venlig hilsen
Coding Pirates Sorø

Skattekiste-mester søges

Coding pirates Sorø søger skattekiste-mester (landkrabber plejer at kalde det for en kasserer)
Vores skattekiste-mester skal på langfart, og vi søger derfor en som vil passe på vores penge og holde styr på regninger for os.

Du får primært til opgave at:
●  Holde øje med at vi ikke når bunden af skattekisten. Til det får du adgang til vores netbank så du til enhver tid kan se ned i kisten
● Holde resten af bestyrelsen løbende orienteret om status på skatten
● Deltage på bestyrelsesmøder ( Ca. et par timer 2 gange årligt)
● Overføre penge til vores frivillige pirater, når de har lagt ud for diverse indkøb
● Lægge budget for det kommende år sammen med formanden
● Holde øje med at foreningen modtager det rette beløb fra hovedforeningen, ved sæsonstart (2 gange årligt)

Vi har disse ganske få krav til dig:
● Kan finde ud af at logge på en netbank og bruge den
● Kan navigere nogenlunde i Excel eller andet regneark
● Er samarbejdsvillig
● Og da du jo er ansvarlig for alle vores guldmønter er du naturligvis også ærlig og loyal.

Der er tale om et tidsforbrug på Ca 1 time om måneden.
Vi drømmer om at du kan komme igang med det samme, så vores gamle skattekiste-mester kan nå at vise dig hvordan det hele fungerer (der er også skrevne vejledninger).

Har du lyst til at være med i en frivillig forening, kan du kontakte os her: soro.codingpirates@gmail.com

Coding pirates Sorø er en lille forening med Ca. 10 frivillige voksne.
Vi underviser børn og unge i programmering, spil og generel forståelse for og fornuftig brug af computere.
Blandt foreningens frivillige er der et hyggeligt fællesskab, og vi mødes en gang imellem i et socialt regi for at spise lidt mad eller over en kop et eller andet.

Generalforsamling 2018

Der indkaldes til generalforsamling 2018 for Coding Pirates Sorø.

Forsamlingen bliver afholdt på Skolevej 1C (Ung Sorø) d. 20. April kl. 20 med følgende dagsorden:

  1. Velkomst samt valg af dirigent
  2. Fremlæggelse af revideret regnskab 2017
  3. Fremlæggelse og godkendelse af budget 2018
  4. Foreningens aktiviteter
  5. Vedtægtsændringer
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
    1. Eventuelt valg af revisor
  7. Indkomne forslag
  8. Eventuelt

Opstillede kandidater er:

  • Formand: Kim
  • Næstformand: Christian
  • Kasserer: Luise
  • Suppleanter (Lars og Søren W)

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest en uge før generalforsamlingen. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal.

Vel mødt

Spil dit Scratch spil på din mobil eller tablet

En rar pirat (Jakob Damgaard Laursen) har beskrevet et fuldstændig fantastisk trick:

Hvis du har et scratch-program, som du gerne vil bruge på din mobil eller på din tavlet, kan du skrive:
https://phosphorus.github.io/# (tallet i scratch-linket) og spille spillet virker så på en hvilken som helst mobil platform 🙂

Man kan så naturligvis ikke bruge piletaster til styring men museklik er ligesom tryk på skærm.

Prøv f.eks. dette eksempel på en mobil:

https://phosphorus.github.io/#66146572

Venlig hilsen

Søren..

 

 

 

Facebook Gruppen

I dag har vi ændret gruppen fra en åben gruppe til en lukket gruppe. Da vi kommer til, at dele billeder og alt det sjov vi laver.
Vil du være medlem er du velkommen til det, vi skal blot godkende det 🙂

Vores Facebook gruppe

Mvh
Bestyrelsen