Medlemskoordinator søges

Vores medlemskoordinator er faldet over bord, så derfor søger vi en ny frivillig, der vil hjælpe os med den opgave.

Som medlemskoordinator er du den der sender invitationer ud til en ny sæson, registrerer de nye medlemmer, laver afkrydsningslister til undervisningen og andre lignende små-opgaver.

Det foregår via Coding Pirates medlems-platform, så det er ikke meget arbejde der skal gøres eller meget tid der skal bruges.
Ca. 2-3 timer ved sæsonstart og kun lidt småopgaver i sæsonen.

Lyder det som en opgave for dig, så kontakt os her: soro.codingpirates@gmail.com